<h3>Den døde søster</h3>
-En gyser om pigen Demo
[[start->En underlig besked]]
<img src="https://www.skoletube.dk/api/viewmedia/image/a0575cf09b4ea7357219d4a6e2384ae7/6290708/1606863600/6290708/6290708.png?imgedit=" width="400">
<audio src="http://soundimage.org/wp-content/uploads/2016/08/Moment-of-Strange.mp3" autoplay>
Music by Eric Matyas
www.soundimage.org<h3>En underlig besked</h3>
Min hjerne snurrede ved tanken om det jeg lige havde set. En besked fra en død person. En besked fra min afdøde søster???. Det var umuligt, men det var nu hendes nummer og navn. Jeg læste *Hej Demo :D...Tag lige hen til den her destination….plss (7566576587,5754587422)* Hun var useriøs som altid.
[[Tag hen til destinationen->Tåget mørke]]
[[Det er nok bare nogle der laver en prank->"nu skal du dø"]]<h3>Tåget mørke</h3>
En times cykling senere var jeg midt inde i en mørk skov foran en lille træhytte af gammelt mørkt træ. Alt træet var råddent, og taget kunne falde sammen på et hvilket som helst tidspunkt. Man kunne næsten føle den rådne lugt ødelægge ens lunger. En tyk tåge lå over de tynde bladløse træer. De så næsten ud som om de var døde. Jeg kunne mærke gåsehud kravle op af mine arme, og alle mine hår rejse sig. Endnu en gang tastede jeg koordinaterne ind, men det var her det førte til.
[[Cykle væk i en fart->Den forheksede skov]]
[[Gå ind, jeg skal vide om det virkelig er hende->Et lille skræmmende hus]]<h3>"Du tog fejl"</h3>
Jeg lagde mig til at sove igen. Den næste dag var der to beskeder mere "Hvorfor kom du ikke" "Hvorfor skal du altid gøre det så svært for mig" Jeg nåede ikke en gang at tænke at jeg var i fare før en kniv var stukket gennem mit hjerte...
[[start forfra->En underlig besked]] <h3>Den forheksede skov</h3>
Jeg trådte så hårdt i pedalerne som jeg kunne og cyklede i lang tid, men på en eller anden måde blev jeg ved med at komme tilbage til den lille hytte...
[[intet andet valg end at gå ind->Et lille skræmmende hus]]
http://soundimage.org/wp-content/uploads/2015/11/Drafty-Places.mp3
<audio src="http://soundimage.org/wp-content/uploads/2015/11/Drafty-Places.mp3" autoplay>
<h3>Et lille skræmmende hus</h3>
Langsomt trådte jeg ind i hytten. De knirkende brædder gav genlyd i hele skoven, og en stærk lugt af gammelt kød krøb op i min næse. Træet var ikke mindre råddent inde i huset end ude på det, og der var jord og blade på gulvet. Jeg snuplede og det gik op for mig at der var et blodig håndaftryk på gulvet. Jeg var froset, ikke en gang i stand til at skrige.
[[jeg må videre->et underligt hus]]
http://soundimage.org/wp-content/uploads/2018/05/Creepy-Piano-FX_1.mp3
<audio src="http://soundimage.org/wp-content/uploads/2018/05/Creepy-Piano-FX_1.mp3" autoplay>
<h3>Et underligt hus</h3>
Jeg kom langsomt til mig selv. Vaklende stillede jeg mig op, mit nattesyn skærpet. Det gik op for mig at jeg stod i en lille entre. Et gammelt fotografi af en mand hang på væggen og der var kradsemærker i gulvet og spindelvæv i loftet. Der lå også et slidt tæppe på gulvet. Det lignede næsten at der havde været ild i det. Jeg så to døre der stod på klem, begge lige truende. Bag den ene af dem kunne jeg skimte lidt af et mørkt køkken, men bag den anden vidste jeg ikke hvad der var. Det hus var virkelig underligt!
[[Tager jeg chancen?->En gang og en bog]]
[[Går jeg ind i køkkenet? Jeg kan ikke risikere at miste mit liv!->Et dødbringende syn]]
<h3>En gang og en bog</h3>
Jeg kom ind i en lang gang med ingen døre. Jeg studerede gangen mens jeg gik på den, men der var intet at kigge på: ingen malerier, intet tapet, ingen gulvtæpper og ingen vinduer. Alt var gråt. Jeg stoppede da jeg så at gangen ikke førte nogen steder. Det var en blindgyde! En grå kommode stod op af væggen, og på den lå en tyk mørkerød bog. Sveden løb koldt ned af min pande, men noget i mig ville bare gerne undersøge det der mystiske hus.
[[Åbner jeg bogen?->Gæstebogen]]
[[Går jeg tilbage hvor jeg kom fra, og ind i køkkenet?->Et dødbringende syn]]
<audio src="http://soundimage.org/wp-content/uploads/2015/09/Hazy-Darkness.mp3" autoplay>
<h3>Et dødbringende syn</h3>
Jeg kiggede rundt. Der var ekstremt mange knive, og de fleste var blodige. En dråbe faldt på min pande, men den var klistret og varm, ikke kold og våd. Jeg førte langsomt mit blik op til loftet hvor jeg blev mødt af et frygteligt syn: en død mand bundet til loftet. Han så ud som om han havde skreget så meget at hans kæbe var gået af led. Jeg bakkede langsomt væk hvilket resulterede i at jeg gik ind i køkkenbordet
[[Undersøger jeg den døde mand?->En død mands ting]]
[[Går jeg baglæns ud af rummet og ind af den mystiske dør?->En gang og en bog]]
[[Går jeg ind i stuen lige ved siden af->stuen]]
<h3>En død mands ting</h3>
Jeg stod nu under den døde mand. I min hånd var en af de store køkkenknive, og med lukkede øjne skar jeg rebene over. Hurtigt sprang jeg til siden da det sidste lille stykke reb knækkede og jeg hørte så et højt bump. En stor sky af støv fyldte luften og jeg måtte hive efter vejret. Jeg gennemgik langsomt hans tøj. Jeg fandt 3 ting: En dagbog, et brev og et billede. Jeg havde kun tid til at undersøge et af dem.
[[Undersøger jeg Dagbogen?->Læderbogen]]
[[Undersøger jeg brevet?->Hey kiddo]]
[[Undersøger jeg billedet?->Min elskede]]
<h3>Gæstebogen</h3>
En lugt af gammelt træ og støv i min næse, en følelse af læder på min hud og skræmmende ord og billeder i mit hovede. Til at starte med så den ikke underlig ud. Det var en gæstebog med alle der nogensinde havde boet der’ navne i, men hvis man kiggede på billederne kunne man se at det alle var folk der var forsvundet inden for det sidste lille stykke tid, og navnene var skrevet med blod.
[[Gå ind i køkkenet->Et dødbringende syn]]
<audio src="http://soundimage.org/wp-content/uploads/2015/09/Hazy-Darkness.mp3" autoplay><h3>Læderbogen</h3>
Jeg åbnede langsomt den lille sorte læder bog, og læste skrift på gule sider “1/12/2020 jeg elsker hende jo men jeg ved ikke hvordan lille Ella vil reagere når hun høre at jeg har fået en ny kæreste.” Læste jeg. Det næste stykke tekst var skrevet et stykke tid senere “13/12/2020 Hun er blevet sindssyg...hun har jagtet mig igennem huset i dag. Jeg er lige nu låst inde i min kælder. Jeg dør nok i dag. Hun er psykopat, så hvis nogen læser det her vil jeg bare advare dig om en tilsyneladende yderst smuk og venlig pige ved navn Clara Brown” Men det var jo min søsters fulde navn! Jeg stoppede med at læse og kiggede ned på den døde mand. PETER?! Claras søde kæreste.
[[Læg brevet fra mig og gå ind i stuen->stuen]]
<h3>hey kiddo</h3>
“Hej kiddo!” Læste jeg “Jeg glæder mig til at komme hjem...jeg skal nok komme...det lover jeg. Hvordan har mor det entlig, får hun det bedre?...Du ved godt at jeg har fået en ny kæreste ikke? Mor og jeg slog jo op for lang tid siden, og den her pige er bare så sød. Hendes navn er Clara Brown…” Jeg stoppede med at læse. Nu kunne jeg pludselig genkende ansigtet af den døde mand. Min søsters kæreste, og hendes navn i brevet.
[[Læste jeg i dagbogen? Jeg måtte vide hvad der skete->Læderbogen]]
[[Gik jeg ind i stuen? Jeg havde ikke tid til at læse mere. Jeg skulle finde min søster->stuen]]
<h3>Min elskede</h3>
Jeg samlede det lille billede op. Jeg var frosset i mine bevægelser. På billedet var 2 meget velkendte ansigter. Min søsters og hendes kærestes. Det gik hurtigt op for mig at den person der lå død var Peter, den utroligt søde kæreste min søster havde haft. Jeg anstrengte mig for at sænke den klump der havde samlet sig i min hals. Jeg vendte det lille billede om “min elskede” stod der...Hvordan havde Peter endt op i den tilstand?!?!
[[Læser jeg Peters dagbog? Jeg må kende svaret->Læderbogen]]
[[Går jeg ind i stuen? Der er ingen tid at spilde, jeg skal finde min søster->stuen]]
<h3>Etblodigt møde</h3>
Jeg trådte varsomt ind i den store stue. En skikkelse bevægede sig overnaturligt hurtigt rundt mellem de gamle slidte møbler. Jeg drejede mig efter hvor jeg troede den var, men pludselig kunne jeg mærke nogens ånde på min nakke. Et fnis blev til en latter. Da jeg endelig havde taget nok mod til mig og vendte mig om, stirrede op i Clara Browns ansigt. Op i min søsters ansigt. “D-D-Dræbte du Peter...Din kæreste” Jeg stillede det spørgsmål som betød
mindst for mig. I virkeligheden ville jeg spørge hende hvor hun havde været og hvorfor hun ikke havde ringet og så ville jeg give hende et kram. Men det var nu ikke hvad jeg gjorde. “Hihihi ja” Et underligt, meget tilfreds ansigtsudtryk kom til syne på Clara. Hun trak en rusten og blodig machete frem, og trykkede den op mod min ryg uden at bryde igennem huden. Jeg måtte væk. En dør stod åben i den anden ende af rummet. Jeg måtte aflede Clara! Men hvordan?
[[Tal om jeres gode søster forhold->Dårlig sluttning]]
[[spark hende over skinnebenet->god slutting]]
<audio src="http://soundimage.org/wp-content/uploads/2014/11/City-of-Dread.mp3" autoplay>
<h3>Godnat</h3>
Jeg prøvede mit bedst på at bringe minder frem i Claras hjerne, men en strøm af onde ord røg bare ud af Claras mund, i en tone som om hun var ligeglad med hvad hun sagde. Jeg væltede, i det hun fejede benene væk under mig. Luften blev presset ud af mig da hun satte sig på mig, og en ekstrem smerte skar gennem min mave. En varm metalagtig smag bredte sig i min mund, og alt snurrede og blev sløret mens jeg langsomt mistede kontrollen over min krop. Med et var lyset slukket. Jeg var faldet i en søvn jeg aldrig ville vågne fra…
[[Start forfra->En underlig besked]]
<h3>Kapløb</h3>
Jeg vende mig om, og med alt min kraft kylede jeg mit ben ind i Claras. Hun skreg ikke, hun kiggede bare på det. Selvom det ikke var den reaktion jeg havde håbet på gav det mig nu engang nok tid til at få en forspring. Jeg sprintede hurtigere end jeg nogensinde havde gjort hen over de knirkende brædder. En kold klam hånd snittede min højre arm, men jeg havde ikke tid til at kigge tilbage, og uden en ekstra tanke sad jeg på min sportscykel på vej hjem. Jeg kunne dog ikke ryste følelsen af at der var nogen der fulgte efter mig...Nogen der så mig, og det har jeg stadig ikke.
[[Start forfra->En underlig besked]]